Presset Nadal er videre i Wimbledon efter break-fest
Taylor Fritz er klar til sin første grand slam-semifinale i karrieren efter en sejr over legenden Rafael Nadal. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Taylor Fritz var foran 2-1 i sæt mod Rafael Nadal, men den spanske veteran fightede sig i semifinalen.
Tirsdag vendte Novak Djokovic 0-2 i sæt til sejr over talentet Jannik Sinner. Onsdag var det så garvede Rafael Nadals tur til at bevise, at de gamle drenge aldrig må afskrives, når det gælder tenniskampe på den helt store scene.
I sin Wimbledon-kvartfinale mod Taylor Fritz var spanieren nede med 1-2 i sæt, men han kom fantastisk tilbage og tog en maratonsejr på 3-6, 7-5, 3-6, 7-5 og 7-6 efter 4 timer og 20 minutters drama.
I en kamp med hele 15 servegennembrud viste 36-årige Nadal sin enorme fysik og erfaring, da han havde allermest brug for det.
Den spanske gigant var presset til det yderste.
Nadal kom ellers perfekt fra land med et servegennembrud i første parti. Kort efter var han foran 3-1, men så fandt Taylor Fritz storspillet frem.
Amerikaneren vandt de følgende fem partier - en sjælden bedrift mod Rafael Nadal.
Andet sæt startede som første. Nadal brød ved første lejlighed, kom foran 3-0, inden Fritz brød tilbage og kom på omgangshøjde. Denne gang holdt den spanske veteran dog fast, og med et brud til sidst hev han sættet hjem.
I tredje sæt var det Fritz, som kom godt afsted med et tidligt servegennembrud. Det holdt han fast i og afsluttede tilmed sættet med endnu et break.
Break-festen fortsatte fra starten af fjerde sæt. Der blev brudt i de tre første partier, og kun en afværget breakbold for Nadal skaffede ham en 3-1-føring.
Symptomatisk for kampen og for Nadal formåede han ikke at holde fast i føringen. Fritz brød tilbage til 4-4, men i hvad der mindede om en kopi af andet sæt, brød Nadal til slut og tog sættet.
Dermed skulle vinderen findes i et femte og afgørende sæt. Et sæt, hvor spillerne for første gang i kampen viste stor sikkerhed i egne servepartier fra start.
Nadal fik brudt Fritz til 4-3, men blev brudt tilbage straks efter, og det hele endte i en dramatisk matchtiebreak.
Her fik Nadal en fremragende start og kom foran 5-0. Fritz kom på 3-5, men herfra trykkede Nadal den sidste energiudladning ud.
Dermed er han klar til semifinale mod Nick Kyrgios. Den anden semifinale står mellem Novak Djokovic og Cameron Norrie.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde