Presset norsk fodboldlandstræner får mindst én kamp mere
Per-Mathias Høgmo får mindst en kvalifikationskamp mere som Norges fodboldlandstræner. Foto: Polfoto/Polfoto
Polfoto/Djurågården/polfoto
Det Norske Fodboldforbund freder landstræner Per-Mathias Høgmo i foreløbig en kamp mere.
Norges fodboldlandshold var tidligere i oktober på katastrofens rand med et 0-1-nederlag i Aserbajdsjan, hvilket kun var 13 minutter fra at blive suppleret af et pointtab mod San Marino.
Kritikken af landstræner Per-Mathias Høgmo har været stor og en fyring et offentligt tema. "Det er nok nu, Høgmo: Gå af", skrev den norske avis VG således på sin hjemmeside i minutterne efter nederlaget i Aserbajdsjan.
Foreløbig bliver han dog fredet af Det Norske Fodboldforbund (NFF), som er villig til at give ham kvalifikationskampen mod Tjekkiet i november, før man vil overveje at sætte ham på porten.
Det skriver NFF på sin hjemmeside.
- Forbundet er ikke tilfreds med resultat- og præstationsudviklingen for herrernes A-landshold. Vi har spillet tre VM-kvalifikationskampe og har tre point mindre end det, som vi realistisk havde forventet.
- Med en sejr mod Tjekkiet vil vi være fuldt tilbage i kampen om at få en playoffplads til VM i Rusland 2018, skriver forbundet.
Samtidig slår man fast, at man uanset resultatet mod Tjekkiet vil benytte vinterens landskampspause til en større evaluering af træneren og holdets præstationer.
FC Københavns manager, Ståle Solbakken, er blevet nævnt af både sig selv og norske medier som en oplagt kandidat til landstrænerjobbet.
Hans kontrakt med FC København gælder til sommeren 2018, og klubbens administrerende direktør, Anders Hørsholt, har afvist, at han forlader FCK inden det.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde