Der er normalt ikke langt til fyring for trænerne i Europas storklubber.
Måske derfor tager Juventus-træner Ciro Ferrara forskud på det mulige scenarium, efter at Juventus torsdag aften blev sendt ud af den italienske pokalturnering.
Nederlaget på 1-2 til Inter faldt efter en periode med fem nederlag i seks kampe i Serie A.
- Seks måneder i Juventus er det samme som 10 år i andre klubber. Hvis der bliver ændret på min position, så vil jeg acceptere det. Selv hvis klubben skulle finde en ny træner, så vil jeg altid være taknemmelig, siger Ciro Ferrara, der har været i klubben i et halvt år.
Ferrara, der har spillet i klubben i kortere tid end danske Christian Poulsen, blev ansat uden den store erfaring i slutningen af sidste sæson, da Claudio Ranieri blev fyret.
Ferrara, der har en fortid som assistenttræner for det italienske landshold, har således aldrig trænet en Serie A-klub før Juventus.
Flere medier har spekuleret i, at Juventus på sigt håber at lokke Liverpools manager Rafael Benitez til klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned