Profileret salgsemne forventer at blive i AaB
Jacob Rinne blev overlistet af et straffespark mod Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Målmand Jacob Rinne har længe været meldt på vej videre fra AaB, men som det ser ud nu, bliver han i klubben.
Det har længe set ud til, at sommerens transfervindue skulle byde på et skifte for AaB-keeper Jacob Rinne.
Både AaB og Rinne har nemlig kommunikeret åbent om, at det var planen, at han skulle skifte nu, inden hans kontrakt udløber om et år.
Nu ligner det imidlertid, at den 28-årige svensker fortsat er i Aalborg efter transfervinduets lukning den 1. september.
- Som det ser ud nu, så forventer jeg at være i AaB, siger Jacob Rinne.
- Jeg vil selvfølgelig videre i min karriere, men det skal være det rigtige. Jeg skal ikke bare flytte for at flytte.
AaB's sportschef, Inge André Olsen, forholder sig fortsat lidt afventende til spørgsmålet om keeperens fremtid, men han fortæller, at der ikke været tilfredsstillende interesse fra købende klubber.
- Der har været interesse. Man kan altid spørge, hvor seriøs interessen har været, og der synes vi ikke, at interessen har været seriøs nok.
- Der har ikke været klubber, som vil give os en god pris, som vi har været tilfreds med, og som, Jacob synes, har været interessant.
- Det er altid sværere med målmænd, for der er kun én plads på holdet, og der skal være klubber, som vil lægge pengene, siger nordmanden.
Jacob Rinne har været en sikker sidste skanse, siden han kom til fra belgiske Gent i 2017. Siden er han blevet den udlænding med flest kampe for AaB, hvor han opnået 141 optrædener.
Han føler sig klar til at tage endnu et skridt i karrieren.
- Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er blevet til et skifte.
- Jeg føler mig moden til at tage næste skridt, og det gjorde jeg også sidste sommer. Hvad, der er det rigtige skridt for mig, ved jeg ikke, men det må vi tage, når chancen kommer, siger Rinne.
Søndag slap Jacob Rinne et enkelt mål ind i AaB's 1-1-kamp mod Randers.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned