Brian Nielsens planer om et comeback til bokseverden lever fortsat i bedste velgående.
Det siger den danske boksers promotor, Kalle Sauerland, på trods af, at amerikanske Evander Holyfield, som Brian Nielsen efter planen skulle have mødt sidst i november, i stedet har arrangeret en kamp mod sin landsmand Sherman Williams den 5. november.
- For det første er Brians comeback stadigvæk en realitet. Det er vigtigst at understrege. Vi diskuterer stadigvæk med Evander Holyfield. Jeg har aldrig hørt om en stor kamp, hvor der ikke har været forhindringer med at få den klar, siger Kalle Sauerland til TV2 Sporten.
Den tyske promotor mener, at annonceringen af kampen mod Sherman Williams er en del af Evander Holyfields forhandlingsstrategi. Men ikke desto mindre er der også andre modstandere i spil til Brian Nielsens comeback.
- Vi snakker med to andre meget interessante modstandere til Brian. De to navne vil jeg holde fuldstændig hemmelig på grund af den oplevelse, vi har haft med Evander, siger Kalle Sauerland.
Brian Nielsen selv har ikke nemt ved at gennemskue, hvordan hans boksefremtid kommer til at se ud.
- Jeg ved ikke så meget. Måske bliver kampen så i januar. Det vil også passe mig fint. Så får jeg mere tid til at komme i form, siger den tidligere verdensmester og OL-bronzevinder til TV2 Sporten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned