- Det er en supervigtig kamp for det videre forløb i min karriere. Jeg vil gøre alt for at vinde, siger Rudy Markussen.
Med en sejr over Brian Magee, som for to år siden vandt over Mads Larsen i en EM-kamp, kan Rudy Markussen komme spil til en VM-titelkamp.
Et nederlag vil gøre billedet noget mere dystert for den 34-årige dansker.
Det vurderer Rudy Markussens promotor, Nisse Sauerland.
- Rudy står ved en skillevej, og han skal vælge den rigtige vej. Det er "make or break", siger tyskeren, som ifølge eget udsagn aldrig har set Rudy Markussen så god som nu.
- Det er hans chance for at lave noget stort. Vinder han denne kamp, så er det fantastisk. Taber han, så må jeg sætte mig ned og tale med ham.
- Vi er i branchen for at vinde titler. Vi har fået lidt kritik for, at Rudy ikke har været i ringen mod en klassemodstander, men nu kan han virkelig vise, hvad han er lavet af, vurderer Nisse Sauerland.
Brian Magee er nummer et på ranglisten hos det anerkendte bokseforbund World Boxing Association (WBA), hvor amerikaneren Andre Ward er "super champ", mens Karoly Balzsay fra Ungarn er "regular champ".
Rudy Markussen er rangeret som nummer 12 på listen, men med en sejr kan han positionere sig til en VM-kamp.
Det kan ifølge Nisse Sauerland eksempelvis blive mod Karoly Balzsay eller Andre Ward.
Andre Ward vandt Super Six-turneringen, blandt andet efter en sejr over Mikkel Kessler, og han bliver af mange regnet som den stærkeste supermellemvægter i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde