Promotor: Nemt at vælge Kessler-modstander
Team Sauerland havde i realiteten kun to modstandere at vælge imellem til Mikkel Kesslers næste kamp.
Valget faldt på nordirske Brian Magee, der møder den danske boksestjerne den 8. december i Herning.
- Der var begrænsede muligheder. Det var enten Brian Magee eller Kelly Pavlik.
- Valget faldt på Magee, fordi der i den kamp også var en titel på spil. Det var det afgørende punkt, siger promotor Kalle Sauerland med henvisning til det næstbedste bælte hos bokseforbundet WBA.
- Vi overvejede også en kamp mod Arthur Abraham. Men det var for kompliceret, fortæller promotoren om tyske Abraham, der også er i stald hos Sauerland.
37-årige Brian Magee er de seneste par år blevet et kendt navn i Danmark, da han har været på besøg to gange og slået Mads Larsen og Rudy Markussen. Begge danske boksere har ligesom Kessler været repræsenteret af Team Sauerland.
- Mikkel kæmper ikke kun for at hævne Danmark. Han kæmper også for at hævne mig, siger Kalle Sauerland med et grin.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker