Prostituerede lærer engelsk før fodbold-VM
Alle midler bliver taget i brug for at gøre næste sommers fodbold-VM i Brasilien til en succes.
Det er ikke kun det brasilianske landshold, der er i fuld gang med forberedelserne til den store begivenhed. Alle samfundslag bliver inddraget for at tækkes de tilrejsende horder af fodboldfans.
Senest er de prostituerede i den brasilianske storby Belo Horizonte blevet tilbudt engelskundervisning, så de bedre kan kommunikere med trængende turister, der skulle finde det portugisiske sprog problematisk.
Det er den regionale sammenslutning af prostituerede, der tilbyder gratis sprogtræning, og man forventer, at 300 vil benytte sig af tilbuddet for at stå bedre rustet til udfordringerne næste sommer.
Særligt regner arrangørerne med, at bedre engelskkundskaber vil lette prisforhandlingerne.
- I hele Brasilien forbereder forretninger i den private sektor sig på turneringen. Dette er jo også en profession, siger præsidenten for de prostitueredes sammenslutning, Cida Vieira, til CNN.
Hun forklarer, at kendskab til engelsk bliver vigtigt for de prostituerede.
- De skal lære at skaffe sig aftaler, og de skal også lære at udtale sensuelle ord og fetishes, siger Cida Vieira.
Belo Horizonte skal ikke blot være værtsby ved fodbold-VM, men også ved Confederations Cup - populært kaldet mini-VM - der spilles til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned