PSG appellerer Ibrahimovic-karantæne
Paris Saint-Germain appellerer Zlatan Ibrahimovic' karantæne på fire dage til den franske olympiske komité.
Den franske storklub Paris Saint-Germain vil ikke acceptere, at den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic skal afsone fire karantænedage i den franske liga.
Klubben har valgt at appellere dommen til den franske olympiske komité (CNOSF), der er den højeste sportslige instans i Frankrig, skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag aften.
Det er fem dage siden, at det franske fodboldforbund (LFP) besluttede at tildele svenskeren karantæne for at have brugt et fornærmende sprog.
Efter en kamp mod Bordeaux i marts overfusede han en dommer og kaldte også Frankrig et "lorteland".
- I 15 år har jeg aldrig haft sådan en dommer. I dette lorteland - dette land fortjener ikke PSG. Vi er for gode til dette land, sagde han på direkte tv.
Forbundet har dog ikke straffet ham for kommentaren om Frankrig som et "lorteland", da det ligger uden for forbundets område.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde