PSG-boss bekræfter afvist Barcelona-bud på Neymar
Neymars mulige klubskifte har været en af sommerens helt store transfersagaer. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Barcelonas bud på Neymar opfylder ikke Paris Saint-Germains krav, lyder det fra PSG-sportschef Leonardo.
Barcelona er løbet ind i udfordringer i sit forsøg på at hente Neymar tilbage til klubben.
Spaniernes bud på den brasilianske fodboldstjerne er ikke tilstrækkeligt, lyder det fra sportschefen i Paris Saint-Germain.
- Første gang vi modtog et bud fra Barcelona på Neymar var 27. august. De er ikke kommet med et bud, der opfylder vores krav, siger PSG-sportschef Leonardo ifølge Reuters.
- PSG's holdning i forhold til Neymar har altid været tydelig. Hvis der kommer et acceptabelt bud, kan han tage væk, men det er ikke sket. Forhandlingerne er ikke brudt sammen, men der er ikke enighed om noget lige nu, fordi vores krav ikke er blevet opfyldt.
Leonardo slår samtidig fast, at den franske klub ikke har tænkt sig at give sig.
- Neymar har altid gjort det klart, at han vil væk, men der er ikke nogen, der har nok penge til at købe ham. Hvis der ikke kommer et acceptabelt bud, kommer han til at blive her, siger den brasilianske sportschef.
Neymar var ikke med, da PSG fredag aften vandt 2-0 over Metz i den franske liga.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker