PSG henter tysk landsholdsstjerne i Wolfsburg
Wolfsburg-profilen Julian Draxler skifter til PSG på en kontrakt, der løber til sommeren 2021. Foto: AP/Martin Meissner
AP/Martin Meissner
Det første store europæiske klubskifte blev tirsdag en realitet, da Julian Draxler rykkede til PSG.
Den tyske landsholdsspiller Julian Draxler skifter fra fodboldklubben Wolfsburg til Paris Saint-Germain på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2021.
23-årige Julian Draxler begyndte sin karriere i Schalke 04 i 2011 og var i 2014 med til at vinde VM med Tyskland.
- For første gang i karrieren vil jeg opleve et nyt land, en ny liga, og jeg er meget stolt af at tage dette skridt til en af de bedste klubber i Europa, siger Julian Draxler til den franske fodboldklubs hjemmeside.
Franske medier skriver, at PSG betaler en transfersum på 36 millioner euro (268 millioner kroner) for Julian Draxler.
Julian Draxler er kendt som en teknisk dygtig offensiv midtbanespiller og skal kæmpe om spilletid med typer som franske Hatem Ben Arfa, brasilianske Lucas og nyindkøbet Giovani Lo Celso fra Argentina.
Allerede lørdag kan Julian Draxler få debut for PSG, som møder Bastia i den franske pokalturnering.
PSG er midtvejs i sæsonen placeret på en tredjeplads i den bedste franske række. Pariserne er fem point efter førerholdet Nice.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned