PSG indleder Messi-æra med argentineren på tribunen
Hverken Lionel Messi (tv.) eller Neymar (th.) kommer i kamp for PSG lørdag. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Ganske som ventet får Lionel Messi ikke PSG-debut allerede lørdag. Også Neymar sidder over.
Tidligere på ugen foretog Lionel Messi sit opsigtsvækkende skifte til Paris Saint-Germain, hvor han er udset til at forme en stjernetrio i front sammen med Neymar og Kylian Mbappé.
Men i første omgang bliver der hverken tale om en trio eller en duo. Mbappé er den eneste af de tre stjerner, som er i truppen til lørdagens hjemmekamp i ligaen mod Strasbourg.
Lionel Messi har holdt ferie, siden han og Argentina vandt Copa America for en lille måneds tid siden, og allerede ved præsentationen meldte FC Barcelona-ikonet selv ud, at han ikke var klar til at spille endnu.
Derfor er der ikke noget overraskende i, at argentineren indleder sin PSG-tilværelse med en tur på tribunen.
Her tager han plads sammen med Neymar, som var med på det brasilianske hold, der tabte finalen til netop Argentina. Ifølge franske medier har Neymar ikke holdt sin form ret godt ved lige sidenhen.
PSG har hentet flere store navne denne sommer, men fansene får lov at vente på de fleste af dem lidt endnu.
Også den mangeårige Real Madrid-forsvarsgeneral Sergio Ramos og AC Milans stjernemålmand Gianluigi Donnarumma sidder over lørdag.
Det samme gør etablerede navne som Idrissa Gueye, Leandro Paredes og Angel Di Maria.
PSG-indledte sæsonen med en 2-1-sejr ude over Troyes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned