PSG kritiserer Neymars fravær ved træningsopstart
Neymar har set til fra tilskuerpladserne, mens det brasilianske landshold har deltaget i Copa America. Søndag vandt Brasilien turneringen med en finalesejr over Peru. Arkivfoto. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Ueslei Marcelino/Reuters
Neymar blev mandag væk fra den første træningsdag før den kommende sæson, oplyser Paris Saint-Germain.
Den brasilianske fodboldstjerne Neymar var fraværende, da den franske storklub Paris Saint-Germain mandag indledte træningen frem mod den kommende sæson.
I en udtalelse på klubbens hjemmeside kritiserer PSG den brasilianske angriber for at blive væk.
- Paris Saint-Germain noterer sig, at Neymar Jr ikke mødte op på det aftalte tidspunkt og sted. Dette skete uden forudgående aftale.
- Klubben beklager situationen og vil foretage en passende handling, skriver PSG.
Neymar skiftede i sommeren 2017 fra FC Barcelona til PSG, men brasilianeren har længe været rygtet væk fra den franske mesterklub.
Spanske medier har kædet angriberen sammen med et skifte tilbage til Barcelona.
På grund af en skade deltog Neymar ikke ved det netop afholdte Copa America, hvor Brasiliens landshold søndag vandt titlen med en finalesejr på 3-1 over Peru.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker