PSG-præsidents retssag om bestikkelse begynder mandag
Nasser Al-Khelaifi mødte ind til retssagen i Bellinzona mandag morgen. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Arnd Wiegmann/Reuters
PSG-præsident og tidligere Fifa-generalsekretær er sigtet i en sag om fusk med tv-rettigheder i fodbold.
Mandag begyndte retssagen, hvor præsidenten i Paris Saint-Germain, Nasser Al-Khelaifi, og tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Jerome Valcke er sigtet i en sag om korruption.
Ifølge anklagemyndigheden handler sagen om fusk med tv-rettigheder i forbindelse med fodboldkampe.
Coronapandemien har allerede udsat retssagen, men mandag morgen kunne den så endelig begynde i schweiziske Bellinzona.
Nasser Al-Khelaifi er, ud over at være overhoved i den franske storklub, også chef for den qatarske tv-station BeIN Sports, og han er anklaget for at give Valcke "upassende gaver", der skulle fungere som modydelse for rettigheder til blandt andet fodbold-VM og Confederations Cup.
Gaverne skulle omfatte 18 måneders gratis ophold i en luksusejendom, et ophold, der normalt ville koste mellem 900.000 og 1,8 millioner euro i leje.
Valcke blev i 2016 idømt ti års karantæne fra al fodbold for sin rolle i den store korruptionsskandale, der også fældede Fifa-præsident Sepp Blatter. Valcke blev ved den lejlighed blandt andet kendt skyldig i fusk med salg af VM-billetter.
Retssagen er sat til at køre frem til 25. september.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker