PSG ryger ud af CL trods storsejr over Kielce
Mikkel Hansen (tv) her i aktion for det danske landshold måtte sammen med holdkammeraterne i Paris Saint-Germain vinke farvel til Champions League i kvartfinalen søndag. Foto: Savo Prelevic/Ritzau Scanpix
Savo Prelevic/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen og co. måtte se sig sendt ud af Champions League, selv om de slog Kielce med ni mål.
Paris Saint-Germains håndboldherrer måtte søndag gå slukørede fra banen trods en storsejr i Champions League.
PSG besejrede således Vive Kielce 35-26, men sejren på ni mål var ikke nok til at spille sig videre til Final 4 i den prestigefulde turnering.
Pariserne havde således tabt det første kvartfinaleopgør på udebane med 24-34 og skulle dermed hente ti mål ind på polakkerne.
Resultatet betyder, at Vive Kielce følger med FC Barcelona, ungarske Veszprem og makedonske RK Vardar til semifinalestævnet.
Vardar tabte returmødet mod Pick Szeged 25-29, men havde vundet den første kamp 31-23.
PSG var naturligt tvunget ud i en offensiv i kampen, og efter 19 minutter var holdet da også foran 10-5.
Det var blandt andet takket være to scoringer af danske Mikkel Hansen, som i alt scorede fire gange i kampen, men også måtte notere sig et rødt kort. Henrik Toft blev ligeledes noteret for fire scoringer.
Facit efter første halvleg var, at PSG havde hentet syv mål ind i det samlede regnskab, og pausestillingen lød på 18-11 til det franske storhold.
Med et kvarter igen af opgøret lød føringen til hjemmeholdet på 27-19, og Luc Abalo scorede målet til 29-19, som udlignede polakkernes forspring med 13 minutter igen.
Det lykkedes dog ikke PSG at sikre sig en stor nok sejr til det samlede regnskab, og endnu engang må klubben sande, at ambitionen om at sidde på Europas håndboldtrone forblev en drøm.
Den storsatsende franske klub har et stort hovedmål, som er at vinde Champions League, men det er stadig aldrig sket.
I 2017 tabte PSG finalen, og i 2016 og 2018 måtte klubben tage til takke med tredjepladsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde