PSG: Selvfølgelig er Mourinho og Ronaldo mål for os
Den franske storklub Paris Saint-Germain bekræfter fra officielt hold, at klubben er interesseret i Real Madrid-duoen Cristiano Ronaldo og træner José Mourinho.
Det er klubbens stenrige ejer, Bin Abdulrahman Al-Thani, der bekræfter den seneste tids mange spekulationer.
- Cristiano Ronaldo og Jose Mourinho er mål for PSG, selvfølgelig, siger klubejeren i et interview med Canal Football.
- PSG er en af de bedste klubber i verden. Lige siden dag ét har vores mål været at vinde Champions League.
- Vi er allerede et af de bedste hold i Frankrig, og vores mål er at blive bedst i Europa og i verden, fastslår Al-Thani.
Det er endnu usikkert, om PSG kan lokke Ronaldo og Mourinho væk fra den spanske hovedstad, hvor de to portugisere er ansat på længerevarende kontrakter.
Den franske topklub har i øjeblikket Carlo Ancelotti ansat som træner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde