PSG siger farvel til Sergio Ramos efter to år
Sergio Ramos kom til Paris Saint-Germain i 2021. (Arkivfoto). Foto: Stephane Mahe/Reuters
Sergio Ramos spiller lørdag sin sidste kamp for PSG. Spanieren stopper i klubben efter kontraktudløb.
Paris Saint-Germains kamp lørdag bliver ikke blot holdets sidste i denne sæson. Det bliver også Sergio Ramos' sidste for klubben.
Fredag aften oplyser de franske mestre, at Ramos stopper i klubben efter denne sæson.
Spanierens kontrakt udløber ved udgangen af juni og bliver altså ikke fornyet.
Dermed ender 37-årige Ramos med at have spillet for PSG i to år efter at være kommet til klubben i 2021 fra Real Madrid.
Hvis Ramos kommer på banen lørdag, vil han komme op på 58 kampe i PSG-trøjen. I begge sine sæsoner i klubben har han været med til at vinde det franske mesterskab.
Før sit ophold i PSG havde Sergio Ramos en glorværdig tid i Real Madrid, hvor det over 16 år blandt andet blev til fem spanske mesterskaber og fire Champions League-titler.
I februar meddelte Ramos, at han modvilligt stoppede på det spanske landshold.
Landstræner Luis de la Fuentes havde gjort det klart over for Ramos, at han ikke var en del af de fremtidige planer for nationalmandskabet, skrev forsvarsveteranen på sociale medier.
Torsdag lød det fra PSG-træner Christophe Galtier, at lørdagens kamp mod Clermont også bliver Lionel Messis sidste i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde