PSG-stjerner bliver sendt ud af fransk cupturnering
Guingamp sendte Neymar og co. ud af den franske Liga Cup. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Ligabundproppen Guingamp fik tre straffespark og sparkede PSG ud ad den franske Liga Cup.
Paris Saint-Germains stjernehold mistede onsdag muligheden for at genvinde den franske Liga Cup.
På eget græs tabte Neymar og holdkammeraterne i kvartfinalen med 1-2 til upåagtede Guingamp, der er bundprop i den bedste franske række.
Gæsterne blev undervejs tildelt hele tre straffespark.
Marcus Thuram misbrugte det første efter en times spil.
Derfor kunne Neymar få minutter senere helt planmæssigt sende de parisiske værter i front, da brasilianeren headede et indlæg fra Thomas Meunier i mål til 1-0.
Med ti minutter tilbage blev Guingamp dog tilkendt endnu et straffespark, og det blev sikkert udnyttet af Yeni Ngbakoto, der med et fladt skud lagde bolden ind ved stolpen til 1-1.
I overtiden var den gal igen i PSG's bageste geledder, hvor der blev begået et nyt straffespark.
Marcus Thuram, der havde brændt fra straffesparkspletten en halv time tidligere, blev sat til at eksekvere. Denne gang lykkedes det, selv om Alphonse Aréola i PSG-målet fik hånden på.
PSG har været suveræne i denne sæson med 15 sejre i 17 kampe i den franske liga, hvor holdet indtager en sikker førsteplads.
I Champions League er holdet nået frem til ottendedelsfinalerne, hvor Manchester United venter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde