PSG-stjerner måber: Dommeren sagde "fuck dig"
Dommeren var ikke populær blandt PSG-spillerne i tirsdagens Champions League-semifinale. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Marco Verratti og Ander Herrera var oprørte over dommerens sprogbrug i tirsdagens Champions League-semifinale.
Følelserne sad uden på tøjet af Paris Saint-Germains spillere, efter klubben tirsdag aften blev sparket ud af Champions League.
Særligt dommer Björn Kuipers fik stikpiller med på vejen efter 0-2-nederlaget til Manchester City. Ifølge PSG-spillerne havde han nemlig talt i grove vendinger til dem under og efter kampen.
- Vi taler om respekt for dommere. Dommeren sagde "fuck off" til Leandro Paredes. Hvis vi siger det, får vi tre-fire dages karantæne, sagde Ander Herrera efter opgøret til den franske tv-station RMC.
Også Marco Verratti følte sig verbalt overfaldet af dommeren.
- Han sagde nogle gange "fuck dig" til mig. Hvis jeg siger sådan, får jeg karantæne i ti kampe. Jeg taler meget med dommeren, men jeg siger aldrig "fuck dig", sagde den italienske landsholdsspiller.
PSG dominerede opgøret i store perioder, men City stak kontrakniven ind og tog billetten til finalen.
Ander Herrera mener, at PSG skulle have haft mere ud af det spillemæssige overtag.
- Vi var det bedste hold i 70 minutter. Vi angreb og skabte problemer for et hold, der normalt spiller virkelig godt, siger Herrera, som mener, at PSG kan være sin indsats bekendt i turneringen.
- Men vi er selvfølgelig kede af det, siger han.
Marco Verratti mener, at PSG var inde i kampen indtil det røde kort til Angel Di Maria, som blev smidt ud midtvejs i anden halvleg. Han har imidlertid ikke opgivet håbet om en Champions League-triumf.
- Vi vil prøve igen, til vi dør, siger Verratti.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde