PSG-træner hylder Zlatan Ibrahimovic efter pragtmål
Zlatan Ibrahimovic scorede en kandidat til årets mål, da Paris Saint-Germain lørdag slog Caen klart.
Lørdag måtte man igen have de store superlativer frem for at beskrive den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic.
Han scorede et fremragende mål til 2-0, da det suveræne franske tophold Paris Saint-Germain vandt 3-0 ude over Caen.
Bolden dumpede pludseligt ned foran Ibrahimovic, der nærmest uden tilløb hamrede bolden op i målhjørnet fra knap 25 meters afstand.
- Ibrahimovic kan score fantastiske mål, når han er på toppen. Hans mål var fantastisk, siger PSG-træner Laurent Blanc ifølge TV3 Sport.
- Det er godt at se ham tilbage i form. Vi må ikke glemme, at han havde problemer i starten af sæsonen. Han har arbejdet hårdt for at komme tilbage i god form, og det bliver han belønnet for nu, tilføjer Blanc.
Zlatan Ibrahimovic er nu oppe på 15 ligascoringer, hvilket gør ham til ligatopscorer i denne sæson.
Argentineren Angel Di Maria scorede de øvrige mål i sejren, der betyder, at pariserne fører ligaen med hele 19 point ned til nummer to, Monaco.
- Kalenderåret 2015 har været et virkelig, virkelig godt år for PSG. Men statistik betyder ikke meget for mig, når vi kun er halvvejs igennem sæsonen, siger træneren ifølge nyhedsbureauet AFP.
PSG er også sluppet godt fra deltagelsen i Champions League, hvor holdet i 1/8-finalen skal møde Chelsea.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker