PSG-træner melder Mbappé helt klar mod Real Sociedad
Kylian Mbappé sad over weekendens kamp i den franske liga, men er blevet helt klar til onsdagens opgør i Champions League. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Kylian Mbappé er kommet sig over en mindre ankelskade forud for onsdagens kamp i Champions League.
Paris Saint-Germains stjerneangriber Kylian Mbappé meldes helt klar til ottendedelsfinalen i Champions League mod Real Sociedad onsdag aften.
Det siger PSG-træner Luis Enrique på tirsdagens pressemøde forud for kampen i Paris.
Den franske landsholdsangriber blev sparet i lørdagens 3-1-sejr hjemme over Lille i den franske liga. PSG fører Ligue 1 med 11 point ned til Nice på andenpladsen.
- Kylian kunne godt have spillet i lørdags, hvis det havde været en finale, men det var ikke værd at tage en risiko, siger Enrique.
Mbappé har scoret 30 mål i 29 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
- Når et hold råder over en spiller på niveau med Kylian Mbappé, så vil det altid være sådan, at jo mere han spiller, jo bedre vil det være for holdet, siger den spanske træner.
PSG er røget ud af Champions League i ottendedelsfinalerne i de seneste to sæsoner, og det vil pariserne gerne undgå en gentagelse af denne gang.
Real Sociedad kan med en samlet sejr over de to kampe nå kvartfinalen for første gang siden 1983.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie