PSG vinder sæsonpremiere trods timelangt undertal
Lucas Moura scorede det enlige mål, da PSG indledte titelforsvaret med en udesejr over Lille.
De forsvarende franske fodboldmestre Paris Saint-Germain fik fredag aften en flot start på sæsonen med en udesejr på 1-0 over Lille i Ligue 1.
Sejren kom i stand på trods af, at pariserne var i undertal i mere end en time af opgøret.
Allerede i kampens 28. minut modtog det 20-årige stortalent Adrien Rabiot sit andet gule kort, da han selv tabte bolden og rev en modstander omkuld.
På det tidspunkt var stillingen 0-0, men den unge franskmand priser sig formentlig lykkelig over, at hans brasilianske holdkammerat Lucas Moura efter 57 minutter lavede kampens eneste mål.
Efter et velspillet angreb var brasilianeren alene med Lille-målmand Vincent Enyeama. Moura tog et træk uden om og sendte efterfølgende sikkert bolden i mål.
Hverken den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic eller det argentinske nyindkøb Angel Di Maria var med i opgøret for PSG.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub