PSG's sportsdirektør anklaget for dommer-angreb
Den franske fodboldliga (FLP) har midlertidigt suspenderet Paris Saint-Germains sportsdirektør Leonardo, efter at brasilianeren angiveligt har skubbet til en dommer efter søndagens 1-1-kamp mod Valenciennes.
TV-billeder har vist, at Leonardo støder ind i dommeren Alexandre Castro i spillertunnelen efter den uafgjorte kamp.
Nu vil FLP undersøge sagen og afgøre, om sportsdirektøren for den ambitiøse klub skal straffes.
Leonardo afviser dog, at han er skurken. Han mener, at han blev skubbet ind i Alexandre Castro af en kampofficial.
- Det er mig, der blev angrebet, og jeg mener, at den pågældende kampofficial bliver suspenderet, siger Leonardo til avisen Le Parisien.
Kampens dommer Alexandre Castro bragte sig også i centrum undervejs i søndagens kamp, da han PSG-spilleren Thiago Silva fik direkte rødt kort, da han ville protestere over en dom.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker