PSV ser rødt og holder nullet mod Atlético Madrid
Atlético Madrid var ikke i stand til at score på udebane mod PSV Eindhoven, som blev reduceret til ti mand.
PSV Eindhoven har stadig en god mulighed for at gå videre i Champions League efter onsdagens 0-0-resultat på hjemmebane mod Atlético Madrid i den første af to ottendedelsfinaler.
I første halvleg havde Atlético Madrid flere muligheder for at bringe sig foran, men både Luciano Vietto og Antoine Griezmann brændte helt alene med PSV-keeper Jeroen Zoet.
Efter 68 minutter blev PSV reduceret til ti spillere, men Atlético Madrid var ikke i stand til at udnytte overtallet.
Hjemmeholdets Gaston Pereiro modtog to gule kort på et kvarter, og så var der marchordre fra dommeren.
PSV's 20-årige angriber fra Uruguay kom alt for hårdt ind i en tackling med løftet albue på landsmanden Diego Godin, der er central forsvarsspiller hos spanierne.
Det gav Atlético Madrid et spillemæssigt overtag, men det førte ikke til nogen mål. Blandt andet brændte den indskiftede angriber Fernando Torres en stor mulighed i slutfasen.
Backen Simon Poulsen, som har været plaget af en skade, var endnu en gang ikke med i truppen for PSV.
Det uafgjorte og målløse resultat betyder, at returkampen stadig er helt åben. Den spilles 15. marts på Vicente Calderon i Madrid.
Det er første gang i ni år, at PSV, som gik videre fra Champions Leagues gruppespil efter en flot sejr over Manchester United, er nået blandt de 16 bedste i turneringen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde