PSV slukker seks års mesterskabstørst i egen hule
Luuk de Jong og PSV sikrede sig søndag det hollandske mesterskab. Foto: Maurice Van Steen/Ritzau Scanpix
For første gang siden 2018 er PSV hollandsk mester. Det står klart efter en 4-2-sejr over Sparta Rotterdam.
Efter seks års pause kan der atter tændes op under en mesterskabsfest i hollandske Eindhoven.
Byens fodboldstolthed PSV vandt søndag eftermiddag 4-2 hjemme over Sparta Rotterdam og kan ikke længeres fanges i toppen af tabellen i Æresdivisionen.
Dermed er klubbens 25. mesterskab i historien en kendsgerning. Der resterer to af de 34 spillerunder i sæsonen. Selv om Feyenoord vinder søndag aften, vil der være ni point mellem de to hold.
Siden PSV's seneste mesterskab i 2018 har Ajax vundet tre titler og Feyenoord en enkelt. 2019/20-sæsonen blev aflyst grundet coronapandemien.
Hjemmeholdet fra Eindhoven lod dog fansene forblive i spænding længe søndag.
Tidligt kom PSV bagud mod Sparta Rotterdam, og ved pausen var stillingen 2-2.
Først midtvejs i anden halvleg kom favoritterne i front, og da Jordan Teze gjorde det til 4-2 med 12 minutter igen, kunne festen så småt begynde at tage form på Philips Stadion.
Sidste sæsons mestre fra Feyenoord kan ikke undgå at blive toer og tage den anden plads direkte i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned