PSV-synder besøger skadet Shaw på hospitalet
PSV Eindhovens Hector Moreno fik lov at besøge United-spilleren Luke Shaw, som brækkede benet i en tackling.
Manchester Uniteds Luke Shaw fik fredag besøg af PSV Eindhovens Hector Moreno og cheftræner Philip Cocu.
Det fortæller Cocu lørdag til hollandske medier.
I tirsdagens Champions League-opgør i Holland mellem PSV Eindhoven og Manchester United var det Hector Morenos tackling, som efter 15 minutters spil efterlod Luke Shaw med et ben, der var brækket to steder.
Shaw fik behandling på græsset i næsten 10 minutter og blev siden hjulpet fra banen på en båre.
- Vi spurgte først, om Shaw ville møde os, og det ville han gerne, siger Philip Cocu.
- Vi tilbød ham hjælp fra PSV, hvis der er noget som helst, vi kan gøre i forbindelse med hans genoptræning og vej tilbage, fortsætter Cocu.
Ifølge træneren har ulykken påvirket Héctor Moreno meget. Mexicaneren brækkede selv benet i forbindelse med sidste års VM-slutrunde i Brasilien.
- Det har påvirket ham. Det har påvirket de andre, og det har påvirket mig. Hector er virkelig nedtrykt over, at hans modstander kom så slemt til skade, fortsætter træneren.
Luke Shaw blev skadet efter et kvarters spil, da han stormede ind i PSV Eindhovens straffesparkfelt. Her blev han tacklet af mexicaneren, som har forsikret, at han slet ikke havde til hensigt at skade sin modstander.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde