Punkteret Magnussen kører ind i væg i Barcelona
Haas-køreren Kevin Magnussen nåede kun at gennemføre sølle fire omgange i fredagens Formel 1-test. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen kørte ind i en væg, og dermed stoppede hans Formel 1-test i denne uge i Barcelona.
Formel 1-køreren Kevin Magnussen er færdig med at køre test i Barcelona i denne uge.
Fredag punkterede han, og han kørte af banen, efter at bilen havde roteret. Bilen endte i en væg, hvorefter den måtte tilbage i garagen.
Derfor fuldførte Magnussen kun fire omgange fredag, oplyser hans hold, Haas, på Twitter.
- Nu fokuserer vi på næste uges test, lyder det fra Haas på Twitter.
Magnussen satte også selv nogle ord på ugens testkørsler.
- Generelt har det været positivt at teste bilen i denne uge. Vi har haft to en halv dag med solid kørsel, og alt har levet op til vores forventninger. Det er jeg meget glad for.
- Jeg ser frem til næste uge, hvor vi kan presse bilen lidt hårdere. Vi skal også arbejde videre med vores setup. Men jeg er glad for denne uge, siger Magnussen til holdets hjemmeside.
Magnussen testede også for Haas onsdag, mens holdkammerat Romain Grosjean overtog torsdag.
- Ingen tvivl om, at det er en bedre bil, men spørgsmålet er, om vi har forbedret os nok. Det er jo det vigtigste, sagde Magnussen efter testen onsdag.
I fredagens test satte Mercedes-køreren Valtteri Bottas den hurtigste omgang af alle kørere.
Der testes igen forud for den nye sæson fra 26. til 28. februar, og igen sker det i Barcelona.
Sæsonens første grandprix køres i Australien 15. marts.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet