Putin: Folk som Sepp Blatter fortjener en Nobel-pris
Den russiske præsident mener, at folk i spidsen for internationale sportsforbund bør have international hæder.
Det er sagt mange gange. Er der to, som tilsyneladende står sammen, så er det den russiske præsident, Vladimir Putin, og præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter.
Mandag blev det varme forhold igen bekræftet, da Putin til schweizisk tv meddelte, at folk som Sepp Blatter fortjener en nobelpris for deres arbejde.
- Folk som Fifa's præsident, Sepp Blatter, fortjener Nobelprisen, lød det således fra Putin i de schweiziske tv-nyheder mandag aften.
- Jeg mener, at folk som hr. Blatter eller andre, der er i spidsen for store internationale sportsforbund, eller Den Olympiske Komité, fortjener en speciel anerkendelse. Hvis der er nogen, der fortjener Nobelprisen, så er det disse folk, sagde Putin ifølge Reuters.
Rusland er vært for VM-slutrunden i 2018. Ved flere lejligheder har Putin bakket op om Sepp Blatter, der har været i gevaldig modvind, siden korruptionsskandalen i verdensforbundet brød ud i maj.
Blatter meddelte efter lang tids pres tidligere i år, at han træder tilbage 26. februar til næste år, hvor Fifa holder ekstraordinært præsidentvalg.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker