Det netop afviklede vinter-OL i Vancouver var plaget af meget høje temperaturer og dårlige sneforhold. Om fire år skal den russiske badeby Sochi være vært for legene, og her er der endnu varmere.
Det tidligere danske medlem af den internationale olympiske komité (IOC), Kai Holm, tror dog alligevel på, at sneforholdene bliver bedre i Sochi. Det har den russiske premierminister, Vladimir Putin, lovet ham.
- Jeg kan huske, at vi spurgte Putin, om han var nogenlunde sikker på, at der var sne. Han for fornærmet op af stolen og sagde, at han ville garantere, at der var sne, for han havde løbet på ski der hele sit liv, og der var mindst fire meter sne, siger Kai Holm, der var i Sochi sammen med andre medlemmer af IOC's evalueringskommission, der vurderede de forskellige værtskandidater.
Vladimir Putin har et hus i Sochi, og han spillede en stor rolle i at få værtskabet til byen. Kai Holm stoler på, at Putin får ret i sin vejrudsigt.
- Det lyder umiddelbart mystisk, for nede i Sochi var der i februar 17 grader og palmer på stranden, men når man kommer op i de høje bjerge er der altså koldt, og da vi var der sidste år, var der også sne, husker Kai Holm.
Ved OL i Sochi skal de alpine konkurrencer afvikles i Rosa Khutor Alpine Resort, der ligger i den lille by Krasnaya Polyana 40 kilometer øst for Sochi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde