Putin: Russisk stat har aldrig været involveret i doping
Vladimir Putin lover at arbejde tæt sammen med IOC og Wada i kampen mod doping. Foto: AP/Pavel Golovkin
AP/Pavel Golovkin
Det er ikke den russiske stat, der er skyld i Ruslands dopingsager, siger præsident Vladimir Putin.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, lægger på ny afstand til beskyldningerne om et statsstyret dopingsystem i landet.
I den seneste dopingrapport fra antidoping-organisationen Wada, der blev offentliggjort 9. december, påviste undersøger Richard McLaren ellers, at blandt andet den russiske efterretningstjeneste har været involveret i dopingsvindel.
Men det er opspind, siger Putin i sin årlige juletale.
- I Rusland har der aldrig været et statsligt dopingsystem og støtte til doping. Det er simpelthen umuligt, og vi vil gøre alt for, at det aldrig bliver tilfældet.
- Som alle andre lande har vi problemer med doping, og det skal vi anerkende. Derefter skal vi gøre alt for, at der ikke længere findes doping.
- Derfor må vi arbejde tæt sammen med Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Wada og andre internationale organisationer. Og det vil vi gøre, siger Putin.
Mens Putin altså benægter statsdoping, har IOC åbnet sag mod 28 russiske udøvere, der er mistænkt for - med støtte fra den russiske efterretningstjeneste - at have fusket med dopingprøver under vinter-OL i Sotji.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde