Putin slår hårdt ned på sortbørshajer til vinter-OL
Foto: Aleksey Nikolskyi /Scanpix
Aleksey Nikolskyi /Scanpix
Sortbørshajerne kan se frem til enorme bøder, hvis de forsøger at tjene penge på at sælge billetter til forhøjede priser frem mod det kommende vinter-OL næste år i Sochi.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har netop sat sin signatur på en ny lov, der betyder, at organiserede sortbørshajer risikerer en bøde på op til en million rubler svarende 184.000 kroner.
Hvis én person vælger at sælge sin billet til forhøjet pris, så risikerer personen en bøde på 10 gange billettens pris.
Rusland har i mange år haft store problemer med ulovligt billetsalg i forbindelse med store sports- og underholdningsbegivenheder.
Den nye lov regulerer også hotelpriserne i Sochi-området, så hotelejere ikke uden videre kan forhøje priserne for en overnatning.
Vinter-OL afholdes fra 6. til 23. februar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned