Starten på sæsonen har bragt et par skuffelser hos drømmeholdet FC Barcelona, men der er hverken krise eller problemer trods to uafgjorte kampe i streg, forsikrer anfører Carles Puyol.
- Vi har det godt, og vi lytter ikke til, hvad folk uden for klubben siger, siger klubbens spanske forsvarsspiller.
Barcelonas defensive general indrømmer dog gerne, at han hev sig selv i krøllerne, da holdet måtte nøjes med 2-2 i Champions League-kampen mod AC Milan tirsdag aften.
- Der var frustrationer på holdet, og det gav en dårlig smag i munden, men vi er allerede kommet videre. Før kampen var vi ikke de bedste, og nu er vi heller ikke de værste, siger Carles Puyol.
I sidste sæson vandt Barcelona både den hjemlige liga og Champions League, men spillet har haltet en smule i denne sæson.
I weekenden spillede Barcelona skuffende 2-2 ude mod Real Sociedad, efter Barcelona havde været foran 2-1.
Også tirsdag aften var de spanske mestre foran 2-1 over AC Milan, men i overtiden udlignede Thiago Silva og efterlod Carles Puyol med frustrationer og ambitioner om forbedringer.
- Vi vil vinde, så meget vi kan, men det er rigtigt, at vi skal være mere koncentrerede i standardsituationer. Vi skal sikre os, at modstanderne ikke får bolden og scorer, siger Carles Puyol.
Barcelona møder Osasuna lørdag på Camp Nou.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker