Pytlick: Dalby kan blive vores joker
Camilla Dalby har spillet mere end 100 landskampe har været med omkring håndboldlandsholdet i mange år.
Derfor er der ikke den store risiko ved at smide hende ind i VM-kvartfinalen mod Tyskland i aften, selv om hun netop er blevet ekstraindkaldt til truppen.
- Det bliver lidt som en slags joker. Når man kommer ind på dette tidspunkt, har man ikke turneringsflow, men hun har spillet så mange landskampe, at jeg ikke kan se, at det kan være noget problem, siger landstræner Jan Pytlick.
- Det var noget andet, hvis hun var 19 år og stort set aldrig havde været med. Så ville det have været lidt voldsomt at stå i en kvartfinale. Vi er fuldstændig trygge ved hende, for hun har været med i hele optakten, forklarer Pytlick.
Dalby kommer ind på et hold, der allerede har to profiler på hendes favoritposition som højre back.
- Hun skal være et supplement til det, vi har i forvejen. Vi er godt dækket ind på højre back, og vi vil spille meget med Louise Burgaard og Line Jørgensen, og så kan Camilla være et supplement til det.
- Men hun kan også spille på fløjen eller playmakerpladsen, og det er tanken, at hun kan komme ind et af stederne og fylde ud, lyder det fra Pytlick.
Kvartfinalen mellem Danmark og Tyskland spilles i aften klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde