Pytlick efter klar sejr: Vi stressede alt for meget
Håndboldkvinderne er klar til december-EM, efter at Ukraine onsdag aften blev slået med 28-24, men ellers er der ikke meget positivt at sige om den danske indsats.
Det erkender landstræner Jan Pytlick, der så sit hold vakle noget undervejs mod en modstander, der langt fra var skræmmende.
- Vi stressede alt for meget og spillede for individuelt. Ukrainerne brugte deres fysik og kastede sig ind i os, og det fik os til at stivne. Derfor havde vi svært ved at komme igennem, siger Jan Pytlick til TV2.
Danmark førte 8-3, da spillet begyndte at falde fra hinanden, og østeuropæerne scorede syv gange, uden at danskerne svarede igen.
Det stod 16-16 ved pausen, og det var landstræneren svært utilfreds med.
- Vores forsvarsspil var heller ikke skarpt nok i den periode. 12-13 ukrainske mål havde været mere acceptabelt, siger han.
Men selv om spillet haltede, endte det med en klar dansk sejr, der betyder, at Danmark nu er klar til EM i Ungarn og Kroatien i december.
- Det betyder jo alt. Det er dejligt, og nu har vi to kvalifikationskampe, hvor vi kan tage det lidt mere stille og roligt, siger Jan Pytlick.
Danmark møder Østrig på udebane lørdag, inden EM-kvalifikationen bliver afsluttet med en hjemmekamp mod Litauen i Roskilde søndag den 15. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker