Der var fine momenter undervejs, jovist. Men 22-28-nederlaget til Rumænien ved GF World Cup viste også, at der skal mere end små glimt af klasse til, hvis Danmark igen skal kunne begå sig i kvindehåndboldens verdenstop. Det erkender landstræner Jan Pytlick også.
- Vi er ikke skarpe nok i afslutningerne. Vi er nødt til at score mere udefra, hvis vi skal matche et hold som Rumænien, der står meget defensivt. Og så er vi nødt til at være bedre til at hænge på. Havde vi bare hele tiden ligget et mål eller to efter dem, var de måske blevet stresset, og det kunne vi have udnyttet, siger Pytlick, som dog er fint tilfreds med forsvarsspillet.
Han må dog sande, at det kræver en del, hvis Danmark skal videre til semifinalerne lørdag. Kun de to bedste hold fra hver pulje går videre.
- Vi er jo nødt til at vinde de to næste, hvis vi skal videre. Sådan er det vel, sagde Pytlick, der allerede i morgen skal lægge ny taktik, når modstanderen hedder Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker