Grøfterne har været gravet dybe mellem jasigerne og nejsigerne på det danske landshold i kvindehåndbold.
Med indgåelsen af en ny lønaftale skal de to parter igen til at arbejde sammen, og landstræner Jan Pytlick forventer, at det bliver en stor opgave for hele holdets organisation.
- Jeg ved ikke endnu, hvor dybe grøfterne er. Men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge megen energi på det i den kommende tid, siger Jan Pytlick.
Til de kommende to testkampe mod Rusland fortsætter de 16 spillere - minus Henriette Mikkelsen - der allerede er udtaget.
De vil dog blive suppleret af en række spillere, når Pytlick har fået de forventede positive tilbagemeldinger fra de mange spillere, der ellers havde takket nej til at optræde for holdet.
- Jeg har lovet de spillere, der er udtaget, at de selvfølgelig fortsætter på holdet. Det gør ikke noget med den situation, vi står i, at der er mange spillere med til samlingen, siger Jan Pytlick.
Team Danmark har valgt at stille ekstra midler til rådighed i den kommende helingsproces, oplyser Team Danmark-direktør Michael Andersen.
Og det glæder Jan Pytlcik.
- Vi får besøg af nogle eksterne konsulenter, som skal hjælpe os fremadrettet, siger Pytlick, der naturligvis ikke håber, at en lignende situation vil finde sted i fremtiden.
- Det har været meget kaotisk og meget frustrerende, for det var mange års arbejde, som var på vej i vasken. Lige nu er jeg bare glad for, at der er fundet en løsning, som alle kan være tilfredse med. /ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde