Kvindelandstræner Jan Pytlick vidste godt, at spanierne i deres offensive 3-3-forsvar havde et våben, der kunne drille Danmark i lørdagens EM-kamp.
Derfor var han også spændt på, hvordan hans mandskab ville tackle udfordringen, da kollegaen Jorge Duenas beordrede sit mandskab frem i midten af anden halvleg.
- Det blev nøjagtigt lige så svært, som jeg havde regnet med. Vi måtte virkelig kæmpe for tingene, og det er ikke for ingenting, at det her hold slog Norge ud af EM for to år siden med samme taktik.
- Det var som at se AIA's damer i gamle dage, hvor de lå og cirklede rundt i ottetaller. Vi brugte fem minutter under træningen i går på at træne det, men det er selvfølgelig slet ikke nok. Vi har bare ikke mere tid til den slags under sådan en turnering her, siger Pytlick, der trods alt kunne glæde sig over en dansk 22-19-sejr.
Den giver samtidig holdet fire point i mellemrunden og betyder, at Danmark møder Rusland mandag, mens Bojana Popovic og Montenegro først venter torsdag.
- Det er jeg faktisk glad for. Montenegro har vi ikke set så meget til, og dem vil jeg gerne have lejlighed til at studere lidt nærmere. Og så vil jeg også gerne møde dem på et tidspunkt, hvor de er mere slidt, siger Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde