Pytlick imødekommer kritik: Ændrer konceptet
Den interne uro, der måtte have været på kvindelandsholdet i håndbold, er blevet mindre, efter et møde mellem spillerne og trænerstaben mandag aften.
Det fortæller højrebacken Line Jørgensen til sporten.tv2.dk.
Uden at afsløre detaljer om, hvad der præcist blev talt om på mødet, fortæller hun, at spillernes kritik af landsholdets spilkoncept er blevet taget til efterretning.
- Jeg synes helt klart, at vi er blevet gået i møde. Det virker som om, at der er nogle ting, som Jan har taget til sig, og som de vil ændre på, siger Jørgensen.
Hun vil i øvrigt gerne nedtone den uenighed, der har været på holdet.
- Jeg synes egentlig ikke, at der har været dårlig stemning på noget tidspunkt, men det er der i hvert fald bestemt slet ikke nu.
- Vi glæder os rigtig meget til næste samling nu, og glæder os til at komme i gang med den, siger hun.
Landsholdets næste alvorlige opgave bliver EM-kvalifikationskampene mod Ukraine i slutningen af denne måned.
Holdet samles 23. marts og spiller i Ukraine tre dage senere, inden turen går til Kolding og returkampen, der spilles 29. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker