Pytlick må undvære gravid fløjspiller ved VM
Den danske håndboldlandstræner Jan Pytlick må se sig om efter alternativer på højre fløj, når han skal udtage truppen til VM i Serbien i december.
Kristina Bille er nemlig blevet gravid og kommer derfor ikke til at spille kampe i denne sæson.
- Jeg og min kæreste Jakob er superglade for det, og vi glæder os meget til tiden, der kommer. Planen er, at jeg vender tilbage til håndbolden igen, jeg har jo på et tidspunkt sagt, at jeg spiller, til jeg bliver 36, siger Kristina Bille til sin klub Larviks hjemmeside.
Den 27-årige højrefløj var med ved EM sidste år, men nu må Jan Pytlick altså se sig om efter en anden.
Han kan glæde sig over, at et emne til pladsen, Maibritt Kviesgaard, ser ud til at være på vej tilbage i topform efter en langvarig pause oven på den korsbåndsskade, hun pådrog sig ved VM i 2011.
Hun leverede således otte mål, da hendes nye klub, Team Esbjerg, lørdag besejrede Viborg i sæsonpremieren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned