Danmarks håndboldkvinder er uhyggeligt tæt på drømmemålet om en plads i EM-semifinalen. Med sejren over Rusland mangler holdet ikke meget for definitivt at blive blandt de to bedste hold i mellemrunden.
- Vi er meget tæt på målet nu. Med en sejr er vi i semifinalen, og det bliver spændende at se, hvordan spillerne reagerer på det, siger landstræner Jan Pytlick.
Han har grimme minder fra VM i Kina sidste år, hvor Danmark også vandt de fire første kampe, men faldt sammen i en kamp mod Angola, hvor alle havde forventet den sejr, der ville have udløst en plads blandt de fire bedste hold.
Sådan tror landstræneren dog ikke, at det går denne gang.
- Godt nok er Kroatien et bedre hold end dem, vi mødte sidste år, men det her hold er altså også vokset meget, siger Pytlick, der forventer, at kroaterne vil spille langt mere uforudsigeligt end Rusland.
- De har lidt større muligheder for at ændre kurs undervejs. Blandt andet kan de dække flere forskellige forsvar, og det skal vi være forberedt på, siger landstræneren.
Han regner playmakeren Andrea Penezic og højrebacken Lidija Horvat for at være blandt Kroatiens bedste spillere
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker