Pytlick: Spillerne var hunderædde for fiasko
Med sejren over Makedonien lørdag aften kvalificerede de danske håndboldkvinder sig til mellemrunden ved EM i Serbien, og dermed nåede holdet mindstemålet om at komme videre fra den indledende runde.
Forløsningen vil frigøre en masse energi før første mellemrundekamp mod Tjekkiet mandag eftermiddag, mener landstræner Jan Pytlick.
- Flere sagde efter kampen mod Makedonien, at de havde været hunderædde for at ryge ud. Det siger noget om, hvilket pres, der ligger på så unge spillere.
- Det undrede mig faktisk, at der var nogen, der var så nervøse, for jeg synes, vi var et klart bedre hold end Makedonien, men det viser også bare, hvor meget folk vil det her, og nu har vi masser af energi, siger Jan Pytlick.
Med forventningspresset løftet fra spillernes skuldre håber landstræneren, at de lægger endnu et niveau på den kompromisløse stil mod et tjekkisk hold, der har gjort det overraskende godt, men som er lidt tungt på fødderne.
- Hvis vi rammer vores topniveau, har vi gode muligheder. Hvis ikke, kan vi komme i store vanskeligheder. Tjekkiet formåede eksempelvis at presse Norge i 50 minutter i den indledende gruppe, siger Jan Pytlick.
Danmark og Tjekkiet spiller i eftermiddag klokken 16.10.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned