Landstræner Jan Pytlick er ikke i tvivl om, hvad der skal få Danmarks håndboldkvinder til at nå langt i den EM-turnering, der begynder tirsdag.
Det flade 6-0-forsvar er efterhånden rigtigt godt indarbejdet på holdet, og med tilgangen af rutinerede Rikke Skov forventer Jan Pytlick, at der bliver lukket effektivt af i den danske ende af banen.
- Forsvaret er vores klart stærkeste våben. Sammen med vores målmænd og en forhåbentlig stærk kontrafase skulle det gerne gøre os til et rigtigt modbydeligt hold at møde, siger træneren dagen før, at det går løs i Gigantium i Aalborg.
Til gengæld erkender han, at angrebsspillet kunne være bedre indarbejdet. Men han forventer at se fremgang i løbet af de to uger, som turneringen varer.
- Vi mangler nok er par procenter, og dem skal vi prøve at hente hurtigst muligt. Jeg mener da også, at vi har redskaberne til det, siger han.
Holdet har den seneste uge pudset de sidste detaljer af, og fornemmelsen er rigtig god i den danske lejr.
- Pigerne er så opsatte, at man vel kunne forsyne en halv provinsby med deres energi, hvis man ellers kunne opsamle den, siger Jan Pytlick.
Danmark lægger ud med at møde Serbien tirsdag aften klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde