Pytlick tør ikke længere tro på OL-medalje
Foto: Karlsen, Anette /Scanpix
Karlsen, Anette /Scanpix
Danmark har vundet OL-guld i kvindehåndbold de tre gange, hvor man har deltaget.
Men chancerne for at fortsætte den imponerende statistik er små, erkender landstræner Jan Pytlick efter weekendens opvarmningsturnering i Norge, hvor Danmark godt nok slog Frankrig, men også tabte klart til Norge og Sverige.
- Jeg bliver nødt til at revurdere min opfattelse af vores muligheder ved et OL. Der er noget længere vej, end jeg havde regnet med, fordi vi svinger så meget, som vi gør, siger Pytlick til DR Sporten.
Han og holdet havde egentlig sat næsen op efter en medalje i London, men den målsætning har træneren nu lavet om.
- Ja, nu heder den en kamp ad gangen, for vi skal have løftet vores niveau. Jeg tror stadig, at vi kan vinde en masse kampe i puljen, men det er svært at sige, at vi vil vinde alle kampe, når vi har spillet som mod Norge og Sverige, siger han til DR Sporten.
Danmark er i pulje med både Norge, Sverige og Frankrig ved OL, hvor de øvrige modstandere i indledende runde hedder Spanien og Sydkorea.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker