Pytlick udtager Camilla Dalby til testkampe
Det danske kvindelandshold i håndbold er blevet forstærket med en rutineret spiller, men det skal udelukkende ses som en gardering inden VM-slutrunden i december.
Kort før aftenens træningskamp er Camilla Dalby blevet indkaldt til landsholdslejren for at være med i weekendens kampe imod udviklingslandsholdet, Tjekkiet og Spanien.
Indkaldelsen kommer, fordi højrebacken Louise Burgaard har en irriteret sene i højre knæ. Landsholdsledelsen har besluttet, at Burgaard skal sidde over i kampene for at sikre, at landsholdsprofilen ikke overbelastes før VM.
- Senen er irriteret, og vi vil ikke risikere at overbelaste Louise Burgaard. Vi har fuldstændig styr på det, hun er i gang med et behandlingsforløb, så vi sikrer, at hun fortsat holder sig klar til VM, lyder det fra Jan Pytlick.
Burgaard selv tager situationen med ophøjet ro.
- Jeg har en god fornemmelse med det og er helt rolig. Jeg er glad for, at der er opmærksomhed på det, så vi ikke løber nogen risiko, siger landsholdsspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet