Pytlick: Vi fejler mod offensive forsvar
De danske håndboldkvinders exit fra OL-turneringen i London skyldes ikke så meget fredagens knebne nederlag på 23-24 til Norge.
Snarere manglede danskerne evner i nederlagene til Sydkorea og Spanien, vurderer landstræner Jan Pytlick.
- Spanien og Sydkorea stressede os, det gjorde nordmændene ikke på samme måde, siger landstræneren.
- Vi mødte to hold, der har offensive forsvar, og der må vi sige, at vi ikke var der til at vinde de to kampe. Det var tæt på, men det var alligevel retfærdigt nok, at begge hold besejrede os.
- Vi mangler individuelle færdigheder til at løse de offensive forsvar. Det bliver vores udfordring videre frem. De, der er her, skal udvikles til at løse de offensive forsvar. Det gælder alle, trænerne inklusive, siger Jan Pytlick.
Danmark står noteret for tre point efter fire kampe i gruppe B.
På søndag møder holdet Frankrig, der fører gruppen med syv point.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde