Selv om EM i kvindehåndbold kun er få dage gammelt, står det danske kvindelandshold allerede nu over for en af de vigtigste kampe i turneringen.
Modstanderen torsdag aften hedder Rumænien, som Danmark de senere år har spillet tætte kampe mod, men ikke har slået. Det skal der laves om på, siger landstræner Jan Pytlick.
- Vi mangler at vinde en af de store kampe, som da vi slog tyskerne ved VM sidste år. Det vil give holdet et kæmpeløft, som vi forhåbentlig kan tage med os videre i turneringen, siger Pytlick.
Danmark har de senere år mødt Rumænien et par gange, men har ikke rigtigt fået ram på dem. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke kan lade sig gøre, minder Pytlick om.
- De har et på papiret fantastisk hold, men det ligger godt til os. Det kræver, at vores målmænd, vores forsvar og vores kontraløb fungerer, og så skal vi spille endnu bedre angrebsspil end i vores første kamp mod Serbien, siger Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde