Det er formelt kun en træningsturnering, men håndboldlandstræner Jan Pytlick kalder alligevel GF World Cup for den næststørste begivenhed i kvindelandsholdets 2009-kalender. Det er her på hjemmebane i NRGi Arena i Århus, at første store skridt mod VM i Kina i december skal tages. Og træneren har store forventninger til holdet:
- Nu har vi efterhånden spillet så længe sammen, at vi skal til at hæve niveauet. Man skulle gerne kunne se det i de kommende kampe, siger Pytlick, der forventer tætte og svære opgør mod henholdsvis Rumænien, Sverige og Rusland.
Ikke desto mindre er målet mindst at slutte som nummer to i puljen og dermed kvalificere sig til en semifinale.
- Det er en skrap målsætning, og måske tager vi også munden for fuld. Vi kommer under tungt pres, men det er også det, vi har brug for, siger landstræneren.
Danmark havde med et ungt og urutineret hold stor succes ved sidste års turnering i Århus, hvor holdet tabte finalen mod Norge og blev nummer to.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie