Der er heldigvis for landstræner Jan Pytlick stadig mere end to måneder til, at VM begynder. Den danske præstation og fjerdepladsen ved GF World Cup i Århus viste ham, at der stadig skal files nogle kanter på det unge hold.
- Fundamentet er ikke på plads endnu, men forsvarsmæssigt ser det rigtigt godt ud. Vi matcher de bedste i verden på det punkt, så der er vi med. Men i kontrafasen og angrebet i øvrigt mangler vi stadig noget. Det må vi bare erkende, siger Pytlick.
Rød i hovedet råbte han højt i spillergangen på vej ud til pausen i bronzekampen mod Tyskland, og det gav tilsyneladende resultat. I hvert fald var det danske spil helt forvandlet i anden halvleg, selv om holdet endte med at tabe kampen efter en straffekastafgørelse.
- Jeg var skuffet og irriteret. Vi har arbejdet meget med at stå sammen som hold, når vi er presset, og det gjorde vi ikke i første halvleg. Men det gjorde vi i anden halvleg, og det gjorde en forskel. Det var fantastisk at komme igen og være spilstyrende i store dele af anden halvleg, siger Pytlick, der allerede har spillerne samlet igen om fjorten dage. Til den tid kan der meget vel være et par nye navne i truppen.
- Vi kommer selvfølgelig til at bruge mange af dem, der var med i Århus. Og så kigger vi på, hvem der ellers er til rådighed. Det kunne være Line Jørgensen og Gitte Aaen, siger Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned