Qatar spiller sig i kvartfinalen ved VM
VM-værterne fra Qatar bankede Østrig med to mål og er klar til kvartfinalen ved VM.
VM-værterne fra Qatar er klar til kvartfinalen ved VM i herrehåndbold efter sejr på 29-27 over Østrig i Lusail. Qatar var bagud 13-14 ved pausen.
Hjemmeholdet var bedst i slutfasen og trak fra ved stillingen 24-24, hvor nerverne var på højkant i begge lejre.
Flere af Qatars indkøbte spillere havde stor indflydelse i sejren i ottendedelsfinalen. I den hektiske slutfase scorede den cubanskfødte Rafael Capote fem gange og kan læne sig op af store roser for sin indsats.
Østrigerne følte sig en smule bortdømt i slutfasen, men faktum er, at de nok selv var skyld i de fleste af deres 14 udvisningsminutter mod Qatars kun seks.
Qatars mandskab med købte spillere har gjort det ganske fint hidtil ved VM. Det gælder måske i særlig grad Zarko Markovic. Den store spiller fra Montenegro scorer masser af mål, og han havde store aktier i Qatars comeback i begyndelsen af anden halvleg.
Markovic stod for otte af Qatars scoringer undervejs, men han stod en smule i skyggen af Rafael Capote i kampens sidste kvarter.
Hjemmeholdet var nede med et mål ved pausen, men scorede tre mål i træk og førte med to mål kort inde i anden halvleg. Derfra blev kampen særdeles nervepirrende.
Også Bertrand Roine, som blev verdensmester med Frankrig i 2011, forstod at brage igennem, når der var brug for det.
En tominutters udvisning blev dyr for Qatar midt i anden halvleg. Østrigerne vandt perioden med 2-0 og fik indhentet gæsterne til uafgjort 21-21.
I kvartfinalen møder Qatar vinderen af ottendedelsfinalen mellem Tyskland og Egypten.
I søndagens anden tidlige ottendedelsfinale vandt Slovenien med 30-28 over Makedonien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde