Qatar vil indføre mindsteløn for VM-arbejdere
Qatar skal være vært for fodbold-VM 2022, men golfstaten bliver beskyldt for at se stort på menneskerettigheder og arbejdsforhold. Foto: /ritzau/AP/Kamran Jebreili
/ritzau/AP/Kamran Jebreili
Efter kritik af dårlige arbejdsforhold og løn erklærer Qatar sig klar til hæve betalingen til gæstearbejdere.
Qatar er klar til at indføre mindsteløn for de tusindvis af importerede arbejdere, som er i gang med at bygge stadions og infrastruktur til fodbold-VM i 2022.
Det oplyser Qatars Nyhedsbureau ifølge AFP.
Landet er under anklage for at se stort på menneskerettighederne og tilbyde gæstearbejderne forhold, der er blevet sammenlignet med slaveri.
En mindsteløn vil "opfylde de nødvendige behov for arbejdere til at leve på et passende humanitært niveau", siger ministeren for administrativ udvikling, arbejde og sociale anliggender, Issa Saad al-Jafali al-Nuaimi.
Det står dog ikke klart, hvornår mindstelønnen vil blive indført, eller hvor høj en løn, der er tale om.
Arbejdere, fagforeninger og menneskerettighedsgrupper har længe klaget over, at et stort antal arbejdere ikke får den løn, de var blevet lovet. Og at lønnen ofte ikke bliver udbetalt til tiden.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde